At promession er løsningen på de miljømæssige udfordringer, som man har i forbindelse med begravelse og kremation i forskellig grad over hele verden, er noget vi har været vidende om i lang tid. I løbet af de sidste to år har vi fået Promessa Repræsentanter på følgende kontinenter; Europa, Nordamerika og Sydamerika, og vi er meget glade for nu at kunne meddele, at vores første repræsentant på det afrikanske kontinent har sluttet sig til den voksende familie af Promessa-repræsentanter.

Begravelsesforretningen Eternal Funeral Services (www.eternalfuneral.co.za), som samarbejder med den fremtrædende og anerkendte kirkelige organisation Living Word (www.lewendewoord.co.za), er blevet vores seneste repræsentant. I sidste uge gennemførte de Promessa Masterclass i deres hovedkvarter i Pretoria, Sydafrika.

“Sydafrika har i lang tid vist betydelig interesse for den miljøvenlige begravelse promession og vores miljøforbedrede kremering. Forespørgslerne er kommet fra ministerier, private forretninger, non-profit organisationer og enkeltpersoner, som vil vide, om promession er mulig i Sydafrika”, siger Susanne Wiigh-Mäsak, CEO og grundlægger af Promessa. “Det har været udfordrende at finde den rigtige partner, der virkelig forstår biologien i promessionsløsningen, og samtidig forstår, at uddannelse og information til markedet er grundlaget for, at vi med succes kan lancere promessionen. Eternal Funeral Services ledet af Nevil Norden og Ben van der Merwe har imidlertid opfyldt alle parametre, og vi glæder os til at arbejde sammen med dem på det vigtige sydafrikanske marked”

“Vi bemærker, at folk ønsker mere miljøvenlige løsninger, og i forhold til de andre alternativer er promessionen også en mere tiltalende løsning i mange folks sind, hvilket gør det svære valg lettere”, siger Nevil Norden, Senior Pastor og medstifter af organisationen Living Word.

Ben van der Merwe, afdelingschef for Eternal Funeral Services, fortsætter – “Vi glæder os virkelig til at arbejde tæt sammen med Promessa i Sydafrika. At udvikle og begynde at følge en plan for, hvordan vi kan uddanne markedet, finde de rigtige partnere og få infrastrukturen på plads i Sydafrika. Vi regner med at kunne lancere den miljøvenlige promession om 1-3 år. Dette vil gavne vores luft, vand og jord og alle mennesker i Sydafrika.”

Organisationen Living Word har i alt 31 filialer i verden og 30 af disse er placeret i Sydafrika.

Promession er en miljøvenlig metode udviklet til at tage sig af menneskekroppen efter døden. Konceptet fokuserer på at lade naturens foretrukne metode til aerob nedbrydning finde sted. Dette forhindrer skabelsen af metangas og forurening af grundvand, som kan give miljøproblemer ved traditionelle begravelser. For dem, der foretrækker aske og kremering, har Promessa også udviklet en ren kremeringsmetode, som frigiver betydeligt mindre forurenende stoffer, som furaner, CO2 og NOx. Promessa kan også garantere nul kviksølv og nul dioxin udslip, hvilket er umuligt med de eksisterende metoder i dag.

For mere information kontakt Promessa’s hovedkontor på info@promessa.se, eller hvis du befinder dig i Sydafrika, kan du kontakte Ben van der Merwe direkte på ben@promessa.se

Om Promessa:

Promessa er et svensk firma, der har udviklet og tilbyder det miljøvenlige og økologiske begravelses koncept promession®. Promession løser de presserende problemer ved begravelse og kremering med uholdbar arealanvendelse og forurening af vores vitale ressourcer; jord, vand og luft. Private personer rundt om i verden er blevet Promessa-Friends og tilkendegiver dermed, at Promessa tilbyder en miljøvenlig og tiltalende løsning på en problemstilling, der vedrører hver enkelt af os.

www.promessa.se

 

 

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 1

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 1

 

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 2

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 2

 

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 3

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 3

 

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 4

Masterclass Pretoria Sydafrika billede 4